Elevrådet
Hver klasse stiller med en repræsentant og en suppleant til elevrådet
Kære nye elever på Roskilde Gymnasium
Her på gymnasiet, har du mulighed for at blive medlem af vores
yderst indflydelsesrige elevråd. Elevrådet fungerer som et
repræsentativt demokrati - for de, der ikke skal have samf A vil
det sige, at hver klasse stiller med en repræsentant og en
suppleant, hvis opgave er at viderebringe klassens ønsker og
holdninger til elevrådsmøderne, som vi afholder ca. hver anden uge
under hyggelige former på skolen.
Elevrådet er et åbent forum, og alle elever kan møde op og deltage
i diskussioner og de tilhørende råd og udvalg. Dog er det kun
repræsentanten der har stemmeret (hvis repræsentanten ikke er til
stede, må suppleanten stemme). Elevrådsmøder planlægges af FU
(forretningsudvalget, som er elevrådets bestyrelse). Desuden er det
FU's opgave at følge op på beslutninger og vedtagelser, der
fortages på elevrådsmøderne, således at vi får så mange af
elevernes ønsker igennem som muligt.
Det nuværende FU består af:
Formand: Louise Friis 3.e
Næstformand: Josephine Pagani 3.e
Kasserer: Josefine Karlkvist Larsen 3.w
Menige medlemmer:
- Magnus Engelhardt Teglbjærg 3.x
- Tue Steffensen 3.x
- Lea Backes 2.b
Alle medlemmer af FU er valgt af de tilstedeværende elever på
vores årlige generalforsamling.
Elevrådet er elevernes talerør udadtil, så du har mulighed for at
få indflydelse på din skolegang og for at blive hørt! Vi glæder os
til nye aktiviteter med jer, f.eks. hygge/grill aftner og
quizzer.
Husk at møde op til det første elevrådsmøde, hvor der vælges
repræsentanter til diverse råd og udvalg. Det kan du høre nærmere
om på råd- og udvalgsdagen eller du kan spørge dine guider. Husk du
er ALTID velkommen til elevrådsmøderne, og ønsker du noget taget op
som du ikke selv vil fremføre, så kom til en af os. Vi er glade for
at kunne hjælpe!
Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen
Louise 3.e, elevrådsformand