Idræt - også efter skoletid
Hvis du har lyst til at dyrke idræt efter skoletid sammen med dine skolekammerater på tværs af klasser - så er FRISPORTEN til for dig.
I løbet af august, september, oktober afvikles både
lokalmesterskaber og landsmesterskaber i fodbold. Vi samler holdene
over et par træningsgange inden vi del¬tager i turneringerne.
Træningssamlingerne vil ligge om onsdagen på stadion.
Arrangerende lærere: AK og SA
Skoleåret 2011-12 er musical år, så der er dansetræning for alle
interesserede der har lyst til at danse og være med i
musicalen.
Arrangerende lærer: AG
I løbet af vinteren kan du begynde at spille badminton. Der
spilles torsdag eftermiddag i hallen. For nogles vedkommende kan
der blive tale om deltagelse i landsturneringen for hold. Sæsonen
sluttes af i foråret med den interne turnering, en turnering for
øvede og uøvede spillere, hvor der spilles i alle rækker og alle
kan deltage.
Arrangerende lærer: KB
Den interne volleyturnering afholdes i løbet af januar og
februar. Alle stamklasser kan deltage i konkurrencen enten i
motionsrækken, der er forbeholdt knapt så øvede hold, eller i
"tonserrækken" hvor der i øvrigt konkurreres med
lærerholdene.
Arrangerende lærer: SA
Skolen har et fuldt udrustet motionslokale, kaldet "bøfkælderen". For at kunne benytte dette rum kræves det, at man har et såkaldt kørekort til "bøfkælderen". Det tilstræbes, at alle nye elever får mulighed for at erhverve dette kort ved at aflægge en prøve efter et undervis-ningsforløb i grundtræning i idrætstimerne i 1.g. Kørekortet skal medbringes og forevises på forlangende af den tilstedeværende idrætslærer. Du skal i øvrigt altid have en makker med i lokalet. Træning i "bøfkælderen " kan foregå onsdage og torsdage når der er frisportsak-tiviteter, samt i 5. lektion.
Idrætsforening på RG
Som et nyt tiltag på RG har vi dannet en lille "idrætsforening".
Når der ikke er undervisning, afholdes andre turneringer eller er
planlagt friidræt (se ovenstående) er hallen og gymnastiksal samt
udendørs baner til rådighed for de elever, der har lyst og energi
til at bruge dem. Foreningen vil som udgangspunkt have skolens
idrætsfaciliteter til rådighed alle hverdage i 5. modul.
Skolen vil stille bolde til rådighed for de grupper, som har lyst
til at spille bold.
I løbet af året vil der desuden blive igangsat turneringer inden
for forskellige holdidrætter. Det kunne være en turnering i
indendørs fodbold, i floorball eller i ultimate. Alle ideer til
aktiviteter modtages i øvrigt gerne.
Arrangerende lærer: PO
Hvis du har lyst til at deltage i idrætslivet på Roskilde Gymnasium, så er det vigtigt at du får information om disse ved at lytte til morgensamlingerne og/eller kigge på opslagstavlen under Idræt på RG