Roskilde i Pierrelatte
40 fantastisk veloplagte 2g- elever drog med deres fransklærere til Sydfrankrig for at bo en uge hos deres franske "correspondants", som de i månedsvis havde kommunikeret med på Facebook.
Her er nogle af elevernes oplevelser:
Det der gjorde størst indtryk på mig var, hvor
imødekommende
franskmændene var. Man blev modtaget som en del af familien, og
jeg har fået nogle
venskaber, jeg aldrig kommer til at miste. Naturen og området
omkring Pierrelatte er også helt fantastisk, og man oplever til i
Sydfrankrig som man ikke kan andre steder. Le sud de la France - et
en particulier Pierrelatte - est trés trés bien ! Clara
2b
For mig var det super fedt at få lov til at opleve den
sydfranske
kultur og det franske sprog på så nært hold. Det var virkelig
positivt at blive
taget så godt imod og få lov til at være en del af en
imødekommende fransk
familie i en uge. I starten var det lidt mærkeligt at skulle
kindkysse med fremmede
mennesker, men man vænnede sig hurtigt til det. Turen gav god
mulighed for at
forbedre sin udtale og udvide sit ordforråd, da man blev kastet ud
i det franske
sprog. Det eneste jeg manglede var nok noget rugbrød, s'il vous
plaît. Alt i
alt en god tur - jeg kunne tage af sted igen i morgen! À bientôt
Pierrelatte. Emilie 2b
Jeg blev overrasket over hvor generøse de var. Jeg blev
behandlet som en del af familien. Selvom de måske ikke var så gode
til engelsk,
så prøvede de. Jeg følte mig tryg, fordi de gjorde alt for at få
mig til at
føle mig velkommen. Jeg blev også overrasket over hvor anderledes
deres
familie-og ungdomskultur er. Det var moderen der lavede mad, og
sørgede for at
jeg havde det jeg havde brug for. De unge har helt klart ikke lige
så meget
frihed som os, og er derfor heller ikke så
modne.
Sandra C 2b
At spendere en uge i Sydfrankrig var helt incroyable! Det
var en helt speciel oplevelse, hovedsagligt fordi franskmændene
var enormt
gæstfrie. Det overraskede mig, at de var så gæstfrie, fordi man
altid hører om,
hvor arrogante franskmændene er.
Efter min oplevelse i Frankrig har jeg fået verificeret nogle af
mine fordomme.
Bl.a. det her med at de spiser baguette tout le temps, drikker vin
til middag
og giver kindkys.
Jeg elskede min værtsfamilie, og min "far" foreslog mig endda, at
jeg kunne
komme på ferie hos dem til sommer.
Da jeg skulle tage afsked med min korrespondent, var det med tåre
i øjnene. Det
helt utroligt, hvor stort et indtryk ét menneske, én familie kan
give en på
bare en uge. Vive la France, Alberte Roager
2.b

