Optagelsessamtale
Hvis du ikke ikke går i 10-klasse i dette skoleår eller ikke opfylder optagelseskrav til HF, så kan du optages efter konkret vurdering. Det betyder, at du skal til en optagelsessamtale på den skole, du søger som 1. prioritet. På Roskilde Gymnasium står pædagogisk leder Lisbeth Jakobsen for disse optagelsessamtaler. Vi starter på optagelsessamtalerne sidst i januar måned efter vores orienteringsaften. Du skal være opmærksom på, at du skal søge om optagelse senest 15. marts for at få retskrav på optagelse.
Ring til skolens kontor 46353444for at bestille en tid til optagelsessamtale hos Lisbeth Jakobsen.
Du skal hente ansøgningsskema på optagelse.dk (for dem som ikke går i skole), som du skal medbringe udfyldt til samtalen. Vær opmærksom på at dine forældre skal underskrive ansøgningen, hvis du er under 18 år.
Medbring også afgangsbevis for 9. og 10. klasse, dokumentation for al anden skolegang og eventuelt udlandsophold. Medbring alt i original, men også gerne i kopi til vores brug.
Pædagogisk leder vurderer konkret, om du har tilstrækkelige kvalifikationer til at begynde en hf-uddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om afbrudte uddannelser fra en anden ungdomsuddannelse eller erfaringer fra erhvervsarbejde.
Hvis du bliver indstillet til optagelse, bliver du herefter optaget på samme vilkår som de andre ansøgere, der kommer fra 10.klasse. Du har ikke krav på at blive optaget på den skole, du ønsker som 1.prioritet, så overvej også gerne andre skoler.
Du skal kun til een optagelsessamtale, selvom du søger andre skoler med HF-uddannelse.
Hvis vi vurderer, at du ikke kan optages, taler vi selvfølgelig med dig om mulighederne for at få supplerende undervisning og eksaminer.
Med venlig hilsen
Pædagogisk leder Lisbeth Jakobsen