Grid

8. Sprog

Engelsk A, Tysk Fortsætter A, Sprogfag C/A
Søg på optagelse.dk

Fordyb dig i den engelsk- og tysktalende verden

Vil du blive bedre til sprog og møde elever fra vores venskabsgymnasium i Tyskland? Der er en hel verden at udforske - spring ud i den!

I denne studieretning får du både engelsk og tysk fortsætter på A-niveau, og du skal vælge et tredje sprog enten latin på C-niveau, spansk begynder A-niveau eller fransk begynder A-niveau.

Sprog er nøglen til verden! Når du med studenterhuen på rejser ud i verden, giver sprog dig uendelig mange muligheder for oplevelser, og sprog klæder dig på
til et stadig mere globaliseret studie- og arbejdsliv. Med mange sprog i værktøjskassen har du de bedste muligheder for at møde verden velforberedt.

I undervisningen vil du selvfølgelig møde alt det, du kender - både litteratur, film og sprogforståelse, der giver indblik i og lyst til at udfolde sig på sprogene. Med to verdenssprog på A-niveau og et tredje på B- eller A-niveau får du noget ekstra, som du vil få glæde af i mange sammenhænge. Det er netop det ekstra, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet. Du lærer om kulturer, hverdagsliv, historie og politik i store lande som USA, Storbritannien og Tyskland. Og du får mulighed for at møde disse kulturer på tæt hånd.

Du vil hurtigt mærke, at dine generelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevner bliver styrket.

Bliv bedre til sprog og forstå andre kulturer

  • Du kan komme på udveksling på vores venskabsskole i Tyskland samt på et to ugers sprogophold i 3.g.
  • Der er fokus på den sproglige og kulturelle dimension på tværs af fagene - kulturforståelse er den røde tråd i studieretningerne.
  • Du kan fordybe dig i emner som immigration, subkulturer og ungdomskultur i lande som USA, England, Tyskland, Spanien, Mexico eller Frankrig.
  • Vælger du latin, lærer du det sprog som stort set alle europæiske sprog stammer fra. Det betyder blandt andet, at du får markant lettere ved at forstå og lære andre sprog.
  • Fælles temaer inden for litteratur, film, kunst og samfund er fx storbyen, impressionisme, sprog, identitet, krig og medier.

Hvad kan du blive?

På Roskilde Gymnasium er der en god tradition for, at du kan udfolde netop dit talent til glæde for dig selv og alle på skolen. Hos os er der plads til mange forskellige typer talenter.

Sproglærer
Antropolog
Erhvervsøkonom
Journalist
Gymnasielærer
Jurist
Lingvist
Kommunikatør
Oversætter
Sproglærer
Antropolog
Erhvervsøkonom
Journalist
Gymnasielærer
Jurist
Lingvist
Kommunikatør
Oversætter