Grid

Mange muligheder

Amtet er en stor skole med mange faglige og sociale tilbud. Vælg mellem 13 stx-studieretninger og 5 hf-fagpakker.

Mange faglige og sociale tilbud

Amtet er for dig, der søger et stort og hyggeligt gymnasium med en masse tilbud midt i centrum af Roskilde.

Her kan du læse Roskilde Gymnasiums vision og værdier.

Du vil opleve at vi har en rar og god stemning på skolen. Og så er vi stolte af vores værdier - de tre f'er: faglighed, fællesskab og forskellighed, og ovenikøbet får du et ekstra f hos os - nemlig de mange fremtidsmuligheder med en stx- eller en hf i bagagen.

Vores stx-studenter klarer sig rigtig godt, og vi ligger helt i top med det højeste gennemsnit i Region Sjælland blandt de offentlige gymnasier. Det har vi gjort i mange år.

Vi er en stor skole med 1100 elever og 130 medarbejdere, derfor har vi mange faglige og sociale tilbud. Du kan vælge mellem 13 studieretninger på stx inden for hovedområder science, sprog, samfund eller musik. Vi har også 5 fagpakker på hf heriblandt den nye HF-Musik samt mange talenttilbud og aktiviteter efter skoletid.

På Amtet kan du blive fagligt udfordret, hygge dig med vennerne, spille musik eller dyrke idræt efter skoletid. Vi lover dig, at du får mange mindeværdige oplevelser i de to eller tre år, hvor du går her. Du lærer en masse i fagene, men du kommer også til at lære dig selv bedre at kende.

I kantinen, som er skolens samlingspunkt, vil du møde andre unge, som interesserer sig for mange forskellige ting fx brætspil, sport, musik, science, dykning eller billedkunst. Derfor er det også let at finde nogle andre, som du har noget tilfælles med.

Vi glæder os til at se dig på Amtet! Vi håber, at du vil besøge os til Åbent Hus d. 21. januar 2025 kl. 17.