Farvel og tak til studenterårgang 2025
Her kan du læse rektors tale til studenterårgang 2025, som han holdt til de to dimissioner fredag d. 27. juni 2025.
Kære studenter!
Hjerteligt tillykke med jeres eksamen!
Det er med en blanding af glæde, lettelse og vemod, at vi i dag fejrer afslutningen på jeres gymnasietid. De sidste 2-3 år her på Roskilde Gymnasium har budt på utallige moduler, opgaver og prøver og her til sidst eksaminer –men jo også på stærke venskaber, uforglemmelige oplevelser og værdifuld læring. Jeg vil også sige tillykke til forældre og familie. Jeres opbakning har været uvurderlig, og vi ved, at den har betydet meget. Tak til alle skolens lærere og medarbejdere for jeres flotte indsats og utrættelige engagement – I har alle ydet en stor indsats for studenterne, der sidder her i dag, og det er jeg meget stolt over. Det er en dejlig dag at være rektor.
Årgang 2025; I er i alt 15 klasser, to hf-klasser og tretten stx-klasser, der nu skal videre ud på de mange forskellige veje, som et liv byder på. Jeg tror, at I sidder både med en glæde og lettelse over, at målstregen er lige nu, men også spændte og sikkert også med lidt tristhed over at det hele er slut nu, og at det er sidste gang hvor I er samlet her på skolen.
Kære studenter! I har fået rigtig meget undervisning i jeres 2 og 3 år på skolen. I har ved mange lejligheder helt konkret talt ned til jeres sidste skoledag i maj, og i dag er det endegyldigt forbi. Lige nu er I stadig elever på skolen, men lige om lidt er I studenter fra Roskilde Gymnasium.
Det er svært ikke at undgå at tale om verdens udfordringer, ufred og betydningen af demokrati, så det vil jeg gøre, men jeg vil også tale om betydningen af faglighed – og især fællesskabet.
Hvad er gymnasiet, og hvad er det, som I nu har gennemført? Andreas Odbjerg beskriver i sin sang "Hjem fra fabrikken" en hverdag på fabrikken, der er styret af et ur og med længsel efter fritiden – og allervigtigst: Samhørigheden med et andet menneske, som man holder af:
“Det' sidste gang, jeg ser et uri dag
Og åh, hvor har jeg ventet
Det har jeg ikke nemt ved, åh nej
Jeg pakker mine ting
Og si'r farvel, vi ses i morgen igen
Og åh, hvor har jeg ventet
Det' dig, som jeg skal hjem til
Skriver til dig, uh baby, dagen er slut, og jeg er på vej
Med supersonisk fart, der flyver jeg hen imod dig
Hjem fra fabrikken, gennem byen, du' smilet på mig”
Når Odbjerg siger, at han flyverhjem “med supersonisk fart” efter endnu en dag på fabrikken, ja, så genkender I muligvis gymnasiets hamsterhjul. Man fristes til at sammenligne gymnasiet med den fabrik, som Odbjerg synger om – en hverdag som endnu en dag på fabrikken, og hvor fokus til tider har været alt for meget på opgaver, præstationer og karakterer. Men måske er fabrikken det generelle billedet på den virkelighed, vi alle skal finde mening i og som man blot kan kalde for hverdagen. Jeg tænker, at vi alle kan genkende oplevelsen af det, som vi skal, og så det, som vi har mest lyst til.
Medierne har i løbet af dette skoleår været præget af overskrifter med ord som mistrivsel, karakterpres, stress og diagnoser. Har I oplevet det? Ja, det tænker jeg, men jeg tror også på, at I har oplevet Roskilde Gymnasium som et sted, hvor I er blevet voksne og har kunnet udfolde jer personligt og i fællesskab.
Jeg vil på ingen måde underkende de udfordringer, som mange står med, men det står heldigvis bedre til, end man ser i medierne. Her på skolen har eleverne i november måned - og det omfatter jo også jer - svaret, at 87 % kommer godt ud af det med klassekammerater, og 85 % at de oplever at få hjælp og støtte fraklassekammerater. 96 % oplever, at deres lærere respekterer dem. Langt de fleste oplever at høre til her på skolen. Samtidig føler 35 % sig tit eller meget tit presset i skolen, hvilket primært kommer fra egne forventninger, lektier og karakterer. Og det skal vi tagealvorligt – men også huske på betydningen af at være sammen på en uddannelse hver dag fra 8.10 til 15.10 i en skoledag, som kan synes lang.
Gymnasiet handler selvfølgelig om faglighed og på den ene side om at tilegnesig et fagligt pensum. Gymnasiets andet ben står på personlig udvikling,demokrati og dannelse. For det betyder noget for os mennesker, at vi er sammen,og skolen er et sted, hvor vi mødes om noget, der gerne skal være lidt størreend os selv. Et sted, hvor vi sammen lytter, taler og forstår – og hvor manudvikler sig. Når det virker, er gymnasiet et af de mest meningsfulde steder atvære – fordi man lærer at forstå verden bedre, og fordi man får mulighed for atse den i et andet perspektiv. At der eksisterer andre opfattelser, som vi kandiskutere i en demokratisk samtale, hvor vi respekterer andres holdninger ogsynspunkter. Og det synes jeg, at I har været gode til.
Fællesskabet er det, som har båret jer gennem gymnasietiden. Vi har i dette skoleår på Roskilde Gymnasium både oplevet glæde og sorg – men som vi sammen kom igennem. Det har også været et skoleår, hvor verden har drejet en omgang med en ny verdensorden, der har vendt op og ned på det, som vi hidtil har kendt og har troet var gældende.
Kulturministeren var her i foråret på besøg på skolen, og talte ikke så meget om kultur, men netop om ufred, oprustning og værnepligt. Lærke fra 3k spurgte kulturministeren, om det egentlig er “fred og frihed, der er den vigtigste politiske opgave lige nu?” Det tilsluttede ministeren sig, og Lærke svarede ministeren, “at vi er i en tid med uro og konflikt her og nu, men vi kan ikkeindgå en våbenhvile med klimaforandringerne. Hvis klimaet ikke bliver prioriteret, så skal vi leve med konsekvenserne længe efter, at konflikterne er ophørt.”
Det var et skarpt indlæg, der også blev citeret i Roskilde Dagblad. Her i junimåned var det Sigurd fra 3t, der var med i TV 2-nyhederne om udviklingen af kunstig intelligens og talte for, at AI skal ind i undervisningen, der ikke skal være på samme måde som på tidligere generationers tid.
Vi har i Danmark været gode til at tage ny teknologi til os, og vi er i dag et af de mest gennem digitaliserede lande i verden. Det gælder også i skoler og gymnasier, hvor vi temmelig ukritisk har omfavnet ny teknologi i undervisningen. Først bagefter har vi udforsket konsekvenserne – for eksempel af mobiltelefoner i undervisningen. Og dem har vi, som I jo ved, lagt bag lås i mobilskabene for at holdeforstyrrelserne væk fra timerne.
I gymnasiet har AI især i dette skoleår fået betydning for måden, vi lærer på. I er nok den førstestudenterårgang, der for alvor har taget ChatGPT til sig. Det vil sige medhjælp til informationssøgning, og hvad man kan kalde for generel inspiration. Måske nogle af jer endda har hørt om hjælp til konkret opgaveløsning? Nå, men AI har dermed ændret jeres arbejdsgange og giver nye muligheder for læring og udvikling.
Men brugen af AI har også konsekvenser. Når AI overtager dele af arbejdet, risikerer vi, at vigtig læring går tabt, fordi selve processen, refleksionen og den kritiske tænkning ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt. AI er ikke bare et værktøj – det er en ny medspiller i vores måde at lære og være sammen på. I dag kan teknologien skrive en opgave, men den kan ikke føle, fejle eller fornemmestilheden i et klasseværelse efter et svært spørgsmål. Den kan finde svar – men ikke stille de spørgsmål, der gør os klogere på hinanden. AI giver muligheder, men det er jer, der skal sætte retningen.
At lære med AI kan give hurtig adgang til viden og sprogrigtighed, men at lære uden AI styrker evnen til kritisk tænkning, dybere forståelse og kreativ problemløsning. Det er vigtigt at finde balancen, så teknologien supplerer og ikke erstatter de grundlæggende færdigheder, I skal bruge fremover. På det område kommer I til at prægeudviklingen i jeres videre vej på mange forskellige uddannelser og steder isamfundet.
AI og algoritmer påvirker også vores adfærd og beslutninger mere, end vi måske er klar over. Algoritmerne styrer, hvilken information vi modtager, påvirker vores meninger og interesser og former endda vores identiteter. Bekymringen er velkendt, for det kan føre til en ensretning og skabe ekkokamre, hvor vi ikke udfordres i vores holdninger. Der har tidligere været en tro på, at sociale medier ville gøren og et godt for fællesskabet. At de ville bringe os tættere på hinanden, givealle en stemme og styrke den demokratiske samtale. Men det er ikke hele historien. De sociale medier har også ramt os – hver især. Mange oplever en ny form for ensomhed midt i et liv, der tilsyneladende er fyldt med mennesker og mulige relationer. Vi sammenligner os hele tiden, vi liker – og vi glemmer måske, hvad der er ægte.
Det handler ikke kun om det personlige. Sociale medier har også rystet vores demokratiske fundament. Fakenews, misinformation og manipulerende algoritmer har gjort det sværere at kendeforskel på fakta og følelser. Vi ser steder i verden, hvor sandheden er ved at blive valgfri – og det er farligt. Og vi ser det desværre blandt verdensførende stormagter.
USA har vist os, hvor galt det kan gå med en bevægelse, hvor følelser trumfer fakta, og hvor “fake news” er blevet strategi. Det er en advarsel – ikke kun til dem, men også til os. Vi er heldigvis ikke dér. Men vi skal passe på: Polarisering, populisme og forsimplede svar findes også her. Og derfor er det vigtigt, at vi styrker den demokratiske samtale. Den, hvor fakta tæller, og hvor viden er en styrke.
Vi må spørge os selv, hvad det gør ved demokratiet, når vores opmærksomhed bliver styret af algoritmer, som vi ikke selv kontrollerer. Vi må have en samtale om, hvordan vi som mennesker – og som samfund – beskytter det sted og rum, hvor man kan tænke, tale og lære noget. Det er præcis derfor, skoler, gymnasier og universiteter betyder noget.
Og med et let omskrevet – og måske også et slidt citat fra et nuværende politisk parti – så uddanner vi jer ikke kun til ”at kunne noget – men til at være nogen”. Fordi vi insisterer på ,at det vigtigste ikke kun er, hvad du ved – men hvordan du deltager, hvordan du lytter, hvordan du stiller spørgsmål, og hvordan du bidrager til fællesskabet.
Her spiller skolen en afgørende rolle. I har lært faglighed – men I har også lært at diskutere, argumentere og respektere forskellighed. Det er demokratisk dannelse. Det håber og tror jeg på, at I kan være med til at bære videre. For der er virkelig brug for det derude, og jeg håber virkelig, at I blander jer i debatten.
Jeg har set jer gøre netop det: I har været sammen i klasseværelset, i Lektiecaféen, på studietur, på ekskursion, på gangene, i kantinen, til morgensamling og til fredagscafé – og I har været med i Policy Slam, musicalen, Rumklubben, Marin med Amtet, Forfatterværksted, filosoficafe, festudvalg, til idræt og til fællestimer og meget, meget mere herunder ministerbesøg, hvor jeg altid er sikker på, at I stiller så kloge spørgsmål, at selv kulturministre bliver imponerede. I har været en del af det store læringsfællesskab, som er på Roskilde Gymnasium.
Når jeg kigger ud over jer, ser jeg mere end blot studenter med blå og røde huer. Jeg ser unge mennesker, der er vokset med de oplevelser og udfordringer, som vi har givet jer. Det skal nok gå alt sammen, for I har vist, at I kan gennemføre en krævende, bogliguddannelse, der åbner mange, mange døre til mange forskellige uddannelser. Jeger derfor sikker på, at I vil klare jer godt, og da I er en lille ungdomsårgang, som efterfølges af endnu mindre årgange, ja, så vil der være stor efterspørgsel efter jer fra både uddannelser og virksomheder næsten uanset hvad I vælger. I er klar til at træde videre ud i verden. De fleste til sabbatår, nogle til studie og andre til noget helt tredje. Måske bliver det snorlige. Måske ikke – og det behøver det heller ikke være.
Pil og Andreas Odbjergs synger i deres fælles sang “Inden du går, så sig mig én ting: Har jeg sat spor i dig”? Og ja – I har sat spor.
Hermed dimitterer jeg årgang2025!
Henrik Nevers
Rektor
Seneste nyt
